Velkommen til Sejlklubben BUGTEN's hjemmeside
Sejlklubbens BUGTENs ordinære generalforsamling 2024Onsdag den 21. februar afholdt BUGTEN sin årlige ordinære generalforsamling. 90 medlemmer deltog - heraf 76 til den forudgående spisning. Jensa Ottosdóttir havde valgt at stoppe efter 6 år som suppleant i bestyrelsen. I stedet blev Ole Knudsen valgt - uden modkandidater. De øvrige på valg - kassereren, 2 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant, 1 revisor samt revisor-suppleanten blev alle genvalgt. "Et tav for BUGTEN" blev tildelt Jørgen Halle og Niels F. Nielsen blev udnævnt til æresmedlem. Generalforsamlingen forløb planmæssigt i god ro og orden.
Klubaften i BUGTEN - "Den nære langfart" - den 5. februarTurbådsholdet "Fælleskurs" havde sammen med Aktivitetsudvalget arrangeret dette foredrag om en langfart, der kan gennemøres indenfor en alm. ferieperiode. Peter Petersen fra Egå Sejlklub fortalte om og viste billeder fra sin langfart til Sverige - nærmere bestemt via Göteborg til Vänern. En spændende og hyggelig aften med fuldt hus i klubhuset.
Gå-bingo i BUGTEN - søndag den 7. januar
Oven på julen og nytårets gode mad var der dømt travetur i klubben. Aktivitetsudvalget havde udlagt en rute med poster, hvor der på hver post var angivet tre tal, som de heldige kunne krydse af på de medbragte bingo-kort. Efter turen, som varede ca. én time, serverede udvalget varm chokolade og kaffe med hjemmebagte boller - og uddelte præmier til vinderne. Vejret var koldt, men stille og solrigt, så deltagerne havde en dejlig travetur. Desværre var mange forhindret i at deltage på grund af det dårlige føre.
Nytårstaffel i BUGTEN - fredag den 5. januarTraditionen tro holdt BUGTEN sit nytårstaffel, hvor bestyrelsen "forkæler" medlemmerne med velkomstdrink og lækker mad med tilhørende vin, øl eller vand. Formanden benyttede samtidig lejligheden til at takke BUGTENs mange frivillige for deres store indsats for klubben. Nytårstaflet giver ligeledes medlemmerne mulighed for en snak under hyggelige former. Jeanette og Morten leverede dejlig hyggemusik under taflet. Desværre medførte det ekstreme vintervejr, at mange tilmeldte ikke kunne deltage.
Nogle begivenheder i 2023
Julefrokost og bob-turnering - lørdag den 2. december
36 medlemmer havde tilmeldt sig julefrokosten. Aktivitetsudvalget havde valgt at få de lune retter og ris a la mande leveret udefra og supplerede selv med sild og ost samt de meget populære nøddehorn. Der var rigeligt med mad! Efter sildene blev stemmerne rørt med en sjov julesang, og nogle retter senere blev der vanen tro spillet Nisse-banko. Det blev en særdeles hyggelig julefrokost med glade deltagere. Efter frokosten blev bob-turneringen afholdt, og man kan roligt sige, at deltagerne går højt op i spillet. Der dystes hold mod hold, hvor hvert hold består af to personer. På billedet ses de forsvarende bob-mestre Steen og Erik, som vandt igen i år. En meget underholdende turnering i byggehallen.
Klubaften om kanalsejlads - tirsdag den 14. novemberØjvind Serup viste billeder og fortalte på en hyggelig måde om sine sejladser på kanalerne i England, i det gamle DDR og på Göta Älven i Sverige. Desuden fortalte han om processen med at etablere en gruppe af interesserede sejlere i et ejer-fælleskab og siden projektet med at finde en velegnet båd. Øjvind viste også en kort video - optaget af en anden kanalfarer på de franske kanaler. Under videoen hørte man en kendt shanty, som Øjvind fik aftenens ca. 35 deltagerne til at synge i kor! Igen en hyggelig aften i klubhuset!
Efterårsfrokost og standernedhaling i BUGTEN - lørdag den 28. oktoberSom der er blevet tradition for, serverede Aktivitetsudvalget efterårsfrokost kl. 13:00 på standernedhalingsdagen. Medlemmerne af udvalget havde hver lavet en lækker ret, og efter reaktionen fra de 53 deltagere at dømme, var arrangementet i top. Kl. 15:00 blev standeren på flagstangen halet ned, og formanden holdt en tale om sæsonen, der nu var ved at nå sin afslutning. Standeren på signalmasten (billedet) var dog halet ned før tiden på grund af meldingerne om stærk storm over Danmark.
Klubaften i BUGTEN - hjerteredderkursusTorsdag den 12. oktober havde Aktivitetsudvalget arrangeret hjerteredderkursus.
Jørn Gade, frivillig Giv Liv-instruktør og hjerteløber, gav en spændende instruktion i, hvordan man konstaterer, om en person reelt er livløs (og ikke bare sover el. lign.) opringning til 112, hvem bliver man modtaget af i alarmcentralen samt hjerte-lungearbejdet, hvor man sikrer, at der kommer iltholdigt blod til hjernen. Desuden hvordan hjertestarteren fungerer, hvordan padsene sættes på personen og hvordan instrukserne lyder inkl. ordre til at støde. Endelig fortalte Jørn Gade lidt om modtagelse af ambulancelæge og reddere.
På billedet ses tre interesserede deltagere med hjertestarter og dukke påsat pads.
Årets sidste kapsejlads i BUGTEN - Kalø-sejladsen
Lørdag den 7. oktober blev Kalø-sejladsen afviklet i meget fint sejlvejr - en vestlig til nord drejende vind på 5-6 m/sek - og stort set fladt vand.
Sejladsen er en distancesejlads på ca. 26 sm plus krydstillæg, og næsten alle både gennemførte sejladsen med en sejltid på under 5 timer.
Sejladsen blev gennemført med respitstart - dvs. at starttidspunktet er beregnet ifølge bådenes måltal, således at rækkefølgen i mål også er placeringen. Der deltog i alt 19 både, som blev opdelt i to løb i henhold til bådenes GPH-tal. Vindere blev: 1. løb: Peder Bo Nielsen i Folkebåden "Søsvalen" - billedet øverst til venstre. 2. løb: Jens Fast i Scan-kap 99 "Frk. Fast" - billedet til højre.
Hele resultatlisten kan ses HER:
Resultater fra årets kapsejladser kan ses under Om klubben > Kapsejlads > Resultater
Kyllinge-sejladsen den 23. septemberEfter morgenmad kl. 08.00 i klubhuset gik 11 både til start på årets Kyllingesejlads. Vejret bød på vekslende mellemluft fra sydlig og vestlig retning, og det betød en kvik sejlads i overraskende tør luft, hvor bygerne fordelte sig pænt til siderne i forhold til banen.Klubhuset i Kongsgårde lagde hyggelig ramme til den traditionsrige frokost og pokal- og præmieoverrækkelse, hvor også Claussens fiskefrikadeller blev nydt. Retursejladsen med afgang kl. 14.00 blev et dejligt kryds i solskin og på et forholdsvis fladt vand, og velankommen i Århus blev dagen rundet af med kaffe og brød i klubhuset. Alle både gennemførte. Kyllingemester 2023 blev Jens Ulrik Henriksen i Albin Express "Nixen-Bixen". Resultattavlen kan ses HER:
Torsdags-kapsejladserne slut for i årTorsdag den 21. september blev den sidste aftenkapsejlads afviklet i fint sejlvejr, selvom vinden løjede meget af på det sidste ben mod mål. To sejladser af i alt tolv måtte aflyses på grund af manglende vind, og på én sejlads nåede kun seks både i mål inden tidsfristen. Resultaterne for henholdsvis forårs- og efterårssejladserne kan ses under Om klubben > Kapsejlads > Resultater m.m.:
Sailing Week - Olympic Nordic den. 1.-3. septemberSå var der igen bud til BUGTEN efter "Clemens" med fuld besætning samt besætning til en enkelt RIB (gummibåd med fast bund). "Clemens" og RIB'en skulle anvendes på en bane for Ilca 6 og OK-joller. Ilca 6 blev tidligere benævn Laser Radial og sejles normalt af piger eller lette drenge. Årets mange stævner har som noget meget positivt medført tilgang af mange nye besætningsmedlemmer på dommerbåden.
Ingen vind - ingen kapsejlads!Den 31. august skulle singlehand-sejladsen efter planen afvikles på torsdagsbanen, men som det fremgår af billedet, var der absolut ingen vind på Aarhus-bugten den aften. Sejladsen måtte derfor aflyses, og vi kunne alle sejle ind igen og nøjes med at nyde den ventende kaffe med tilhørende kanelstænger. Men trods alt en meget skøn aften på vandet!
Grill-aften i BUGTEN - onsdag den 30. augustDenne gang var vi ikke så heldige med vejret - kort efter kl. 18, hvor arrangementet begundte, startede regnen, så maden måtte nydes inden døre. Som ved den tidligere grill-aften i juni var Claus og Henrik atter flittige ved grillen. Trods vejret hyggede de ca. 50 deltagere sig i klublokalet.
X-yachts Gold CupEndnu engang var der bud efter BUGTENs dommerbåd "Clemens" samt et par frivillige besætningsmedlemmer, da X-yachts Gold Cup blev afviklet den 18.-19. august. I alt 37 X-yachts i alle størrelser deltog i stævnet - dvs, fra X79 som den mindste til flere store 55-fods typer. Lørdag aften var der præmieuddeling samt festmiddag med musik og dans, hvor ca. 225 sejlere og frivillige deltog.
The Ocean Race kom til AarhusI dagene 29. maj - 8. juni blev årets helt store sejlsportsbegivenhed afholdt i Aarhus, der om ikke før så nu blev verdenskendt som sejlsportsby, Foruden sejladserne med de fantastiske både blev der afholdt mange arrangementer på havnen, og mange medlemmer fra BUGTEN deltog som frivillige både til lands og til vands
BUGTENs dommerbåd "Clemens" havde æren af at føre flotillen på ca. 50 fartøjer ind til Dokk1 under de to dages paradesejladser. Mange af de deltagende sejlbåde "flagede over top" med signalflag, og på "Clemens" blev stængerne med kapsejladsflagene sat langs lønningen.
Har du lyst til at komme ud at sejle uden en stor investering? Læs om Sejlklubben BUGTENs tur-klubbåd "Fælleskurs" HER:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|