Velkommen til Sejlklubben BUGTEN's hjemmeside


Gæstesejlere
Gastseglere
Visiting Yachts
 

 
 

I august 2018 er Aarhus vært for den største sejlsportsbegivenhed nogensinde i Danmark.
VM i sejlsport for samtlige ti olympiske bådklasser bliver en gigantisk event med 1500 sejlere fra 100 lande, 800 frivillige og 400.000 gæster på havnen i Aarhus.


 
Gold Cup 2019 - Nordic Folkboat
                 6. - 10. august

Tilmelding via linket herunder/sign in via link below

              Manage2Sail Gold Cup 2019


 

 Forårets torsdags-kapsejladser er nu afviklet
 Torsdag den 21. juni blev forårets sjette og sidste torsdagssejlads afviklet - som det fremgår af billedet i temmelig hårdt vejr.
Mange valgte at blive i havnen for at skåne grejet, to både udgik med havari og flere fortrød og satte kursen hjem til havnen.
Kun fire fartøjer gennemførte sejladsen.
Den næste torsdagssejlads afholdes den 16. august.


Grill-aften - tirsdag den 12. juni

Ca. 45 medlemmer og deres ledsagere nød maden og det dejlige vejr på den store terrasse.
Aktivitetsudvalget leverede flanksteak og pølser fra grillen, og deltagerne medbragte selv det ønskede tilbehør.
En dejlig sommeraften i klubben.

Farvel til den grønne traktor

Med en fortid på ca. 20 år og efterfølgende ca. 25 års hårdt og trofast arbejde med at trække fartøjer mellem kran og vinterpladser måtte klubbernes kære gamle traktor til slut gå på pension, og den 12. juni forlod den lystbådehavnen.
Den får måske et nyt og godt liv i Lading ved Aarhus.

AFI Dansk Sejlunion Grandprix 2018 - 2. og 3. juni
I samarbejde med Sejlklubben BUGTEN afholdt Aarhus Sejlklub D.S. Grandprix 2018 i weekenden 2.-3. juni.
Foruden andre frivillige fra BUGTEN med diverse opgaver deltog Leif Grøn, Aage Bech, Preben Hvas og Arne Bech på "Clemens" (billedet), der fungerede som måltagningsbåd på bane C, hvor 29ere og 49ere dystede.
Trods vanskelige vindforhold (men fantastisk sommervejr) blev der afviklet et rimeligt antal sejladser.
 

Forårets torsdags-kapsejladser er skudt i gang
Torsdag den 17. maj - præcis kl. 19:00 - gik den første af tre starter til årets første torsdags-kapsejlads med i alt 32 tilmeldte både.
Vejret var fantastisk med sol fra en skyfri himmel og en dejlig jævn vind fra en nordlig retning - og uden nævneværdige bølger.
Første båd over målstregen og vinder af løb 1 blev "Hot Potato" (billedet) ført af Erik Bach Nielsen.
Øvrige resultater kan ses under Kapsejlads > Resultater m.m. i menuen Om klubben øverst.

Tunø Rundt - lørdag den 12. maj

På grund af meldinger om meget svag vind blev banen afkortet til Wulffs Flak rundt - og vinden var virkelig svag.
Første båd i mål og dermed vinder af løb 1. og vinder af pokal blev klubbens Scankap 99 "Jutlander" (billedet) med Peder Bo Nielsen som skipper.
Vinder af løb 2 (som eneste deltager) blev trimaranen "Dragster" med Ejner Kjær som skipper.
 

Standerskift på Kongsgårde Bro
 
Torsdag den 10. maj kl. 15:00 blev standeren på Kongsgårde Bro skiftet til en ny, flot stander - som vanligt til lyden af de medbragte startkanoner. Per holdt en kort tale, hvorefter klubben bød på en forfriskning.
Trods vejrudsigten, der lovede både regn, hagl og torden, kunne de mange deltagere nyde såvel forfriskning som Jørgens lækkerier udenfor i det lune sommervejr.

Lægning af nyt brodække på bro 3

Lørdag den 7. maj kl. 8:00 samledes et hold frivillige bestående af 20 mænd, 2 kvinder og 2 drenge.
Opgaven lød på at lægge nye kraftige strøer ovenpå den bestående bro og derefter lægge nye planker på tværs af broen.
 
På trods af de mange deltagere kom arbejdet meget hurtigt og effektivt i gang.
 
Mens nogle gik i gang med at placere og fastgøre strøerne på broen, gik to hold i gang med at bore og undersænke huller i de ca. 300 planker, der skulle udgøre broens overside.
På billedet til højre ses de to arbejdshold lægge de sidste planker, inden broen med sin længde på ca. 40 meter står færdig - allerede inden kl. 15.
Resultatet er blevet særdeles godt.
 

Arbejdstorsdag - den 3. maj

Så gik det flittige torsdagshold igen ombord i en omfattende opgave:
Hegnet langs pladsen foran byggehallen blev bygget færdigt, og  den store blomsterkasse langs vejen blev gjort færdig med fliser, træværk og jord.
Igen et flot arbejde af de frivillige!
 

Standerhejsning i BUGTEN - lørdag den 8 april
 Som der efterhånden er ved at være tradition for, var der adskillige aktiviteter på standerhejsningsdagen:
Kl. 10 åbnede det maritime stumpemarked i byggehallen og kl. 13 serverede Aktivitetsudvalget deres hjemmelavede forårsfrokost for 50 deltagere.
Kl. 15 gik standeren til tops til skuddene fra startkanonen efterfulgt af standersangen og formandens tale (billedet).
Efter talen blev der uddelt 25- og 50-års jubilæumsnåle og skålet med jubilarerne.
Såvel før som efter den officielle standerhejsning underholdt Frank & Co. med hyggelig musik.

 
Der var ingen ny båd at søsætte eller døbe i år, men til gengæld blev det nyrenoverede toiletrum og bad indviet - meget højtidelig.
På billedet er Anne klar til at klippe den røde snor.

 Forårets arbejdslørdag i BUGTEN
 Lørdag den 7. april afholdt BUGTEN vanen tro forårets arbejdslørdag.
Ca. 25 medlemmer var mødt op for at levere et godt stykke frivilligt arbejde - og opgaverne var mange:
Der blev lagt fliser, sat pæle til et nyt hegn, repareret murværk på klubhuset, lavet blomsterkummer, ordnet bede og grønne arealer, malet vægge i det nye toiletrum, renset terrasse, monteret læsejl, hængt vandslanger på broerne, vasket flagliner til signalmasten og syet klubstandere.
På billedet er to af pigerne i gang med at sy store klubstandere til signalmast og flagstænger.

Generalforsamling i Sejlklubben BUGTEN
Onsdag den 21. februar afholdt Sejlklubben BUGTEN sin årlige ordinære generalforsamling i klubhuset. Der var stort fremmøde, og generalforsamlingen forløb godt - uden store "sværdslag".
På billedet ses Formanden i gang med bestyrelsens beretning.
I forb.m. pausen holdt Klaus Natorp fra VM 2018 organisationen et spændende indlæg om VM 2018 og herunder mulighederne for at blive frivillig.

 
Alle relevante dokumenter vedrørende generalforsamlingen kan ses under Referater m.m. > Referater m.m. fra generalforsamlinger i menuen til venstre.

Klub-brunch - "Fisk, tang og løgnehistorier"
Lørdag den 17. februar kunne ca. 30 medlemmer og ledsagere nyde en meget lækker og speciel brunch i klubhuset.

Liselotte havde med assistance fra Jørgen frembragt en meget lækker samling af retter, der var tilberedt med diverse fisk og rogn samt ikke mindst forskellige former for tang og alger.
Dertil både is og ost og  rigeligt med lækkert hjemmebagt brød i mange afskygninger.
 
Under brunchen underholdt Henrik med at fortælle om alle de gode fiskepladser rundt langs og på Aarhus-bugten. Han forklarede om de forskellige typer grej, og hvilke fisk de egner sig til. Henrik havde til lejligheden medbragt en omfattende samling af stænger og grej.

Krea-dag for pigerne - søndag den 21. januar

Kreativiteten var stor, da pigerne i BUGTEN holdt deres Krea-dag.
Efter kaffe og hjemmebagte boller blev der virkelig gået til den, og snart var lokalet fyldt med sakse, symaskiner, sejl og andre materialer - og masser af kreative tanker.
En super dejlig dag, hvor alle hjalp hinanden, og hvor alle vist fik noget godt med hjem.
 


 Nytårstaffel i BUGTEN - fredag d. 12. januar
Bestyrelsen holdt fast i traditionen og havde inviteret ca. 50 frivillige til nytårstaffel, hvor de for en gangs skyld kunne slappe af og nyde at blive vartet op af bestyrelsesmedlemmerne.
Der blev serveret en lækker middag, og under middagen blev der vanen tro sunget en sang skrevet til lejligheden af Aage. Som noget nyt leverede Erik og Morten musik til middagen og efterfølgende til dans. Og der blev danset!
Alt i alt en forrygende aften i klubhuset.

Gå-bingo i BUGTEN - søndag d. 7. januar
Traditionen tro arrangerede Aktivitetsudvalget gå-bingo den første søndag i januar.
Vejret var fantastisk til lejligheden - temperaturen lige ved frysepunktet, sol fra en skyfri himmel og stort set vindstille. 42 medlemmer og pårørende nød traveturen fra Lystbådehavnen til og rundt i Risskov, hvor de kunne afkrydse de medbragte bingo-plader.
Efter turen blev der serveret varm chokolade og hjemmebagte boller i klubhuset og vinderne af bingospillet blev fundet.

 
Nogle spændende begivenheder i 2017:
  

Julefrokost og bob-turnering i BUGTEN
Lørdag den 2. december holdt BUGTEN sin traditionsrige julefrokost i klublokalet med efterfølgende bob-turnering i byggehallen.
Jørgen Bæk (billedet) sørgede som sædvanligt for en meget lækker og omfattende menu, som blev nydt til fulde.
Under frokosten hyggede de 47 deltagere sig vanen tro med en morsom julesang og Nisse-banko.
 
  Ved bob-bordene blev der som altid spillet holdvis med to på hvert hold - og der blev kæmpet bravt.
Det er en fornøjelse at se modne mennesker blive som børn, når de får en bob-kø i hånden.
Vindere af pokalen og 2 flasker rødvin blev for andet år i træk Jørgen Bang og Benny Jensen.


 Kalø-sejladsen - lørdag den 30. september
  Der var meldt hård vind, da BUGTEN afviklede årets sidste kapsejlads - en distancesejlads på ca. 27 sm.
Og de fik ret: Der blev under sejladsen målt vindstyrker op til ca. 15 m pr. sek., og bølgerne i Aarhus-bugten var usædvanlig store.
Det medførte desværre, at nogle både måtte udgå.
Bådene var startet individuelt efter respit iht. GPH-tal, og første båd i mål var således vinder - og der var kamp til målstregen.
Nr. 1 blev Jørgen Halle i Corsair F28 "Estralita", der her ses umiddelbart efter dens start.
Blot 3 sek. senere gik Peder Bo Nielsen i mål i Folkebåden "Søsvalen".
Alle resultaterne kan ses HER:

Torsdags-kapsejladserne er slut for i år
Den 28. september blev årets sidste torsdagssejlads afviklet i hård østlig vind og særdeles kraftig sø.
En del både mødte ikke til start, og adskillige både udgik af sejladsen.
Foruden de sædvanlige præmier til vinderne af hvert løb, blev der efter denne sidste sejlads uddelt præmier til overalt-vinderne for sæson 2017 - fine præmier sponsoreret af Bauhaus.
Vinderne blev:
Løb 1: John Birk i H-båd "Betula"
Løb 2: Bjørn Christiansen i Folkebåd "Nanna"
Løb 3: Per Henrik Hansen i Nordisk Krydser "Cynara"
Løb 4: Jens Laugesen i X-442 "Grand Cru"

 
 
Aarhus Festuge Cup & DM for Folkebåde
I dagene 1. - 3. september afholdt Sejlklubben BUGTEN i samarbejde med Aarhus Sejlklub DM for Folkebåde.
På trods af meget skiftende og til tider næsten ingen vind lykkedes det at gennemføre i alt 7 regulære sejladser.
Vinder blev Flemming Palm i DEN 909 "ALPI" med mandskaberne Jacob Palm og Mike Rasmussen - her med pokal og blomster.
 
Under en af lørdagens sejladser passerede et felt af smukke, klassiske 12M R-både meget tæt forbi Folkebådsbanen.
De store fartøjer med røde og hvide spilere lyste op på vandet og fik sat Folkebådens størrelse i perspektiv!


Aktiviteter:


8. torsdagssejlads -
23. august kl. 18:30
Grillaften -
onsdag den 29. august
Singlehand-sejlads -
torsdag d. 6. september
Læs mere under Events

Næste bestyrelsesmøde:
Mandag d. 20. august

Næste arbejdsdag:
Torsdag d. 6. september
Se arbejdsopgaver HER: